Psykiatrisk sygeplejerske

Jeg har valgt, at fordybe mig i hvordan et forløb med en patient foregår fra start til slut. 

 

Et normal forløb med en patient med depression eller lignende, forløber sig typisk over 7 uger, selvom det kan svinge meget og i nogle tilfælde, kan det vare helt ned til 1 eller 2 dage. Hvis man ikke ved hvad de fejler, når de bliver indlagt, kommer de til en udredning, hvor man finder ud af hvad de fejler, ved hjælp af samtaler med læger og psykologer og på den måde finder man så ud af om de er personlighedsforstyrret, deprimeret eller noget helt andet. Efter udredningen, finder man den slags og mængde medicin der passer til patientens behov. Hvis de allerede får medicin skal der enten justeres på det, eller overvejes hvad der kan laves om, for at patienten kommer tilbage på det rette spor. 

 

En vigtig del i patientens ophold, er at lære hvordan man får en hverdag til at fungere igen. De hjælper til på afdelingen med at fx lave kaffe, dække bord og så videre, så de hurtigere kan komme tilbage i et normalt hverdagsmiljø. 

 

Efter et par uger, bliver der fulgt op på medicinen og måske justeret hvis mængden ikke passer, eller hvis medicinen slet ikke virker. Patienten får løbende taget blodprøver og får tjekket op på, om der er bivirkninger ved medicinen. 

 

Senere i forløbet, er der noget der hedder stemningsleje, hvor der sammen med læger, psykologer og patienten selv, bliver snakket om hvordan det går og om patienten stadig er deprimeret eller kan begynde at finde glæde i tingene igen.

 

Inde i forløbet bliver der sat stor vægt på samtaler med sygeplejersker og psykologer samt pårørende, hvis det er nødvendigt eller ønsket af patienten. 

 

Hvis patienten har det godt efter de 7 uger er gået, bliver de udskrevet, men det betyder ikke, at de bliver sluppet helt. De bliver tjekket op på af ambulatoriet for mani og deprimerede, for at være sikker på, at de bliver ved med at klare sig godt efterfølgende. Hvis de falder tilbage til de gamle rammer og ryger ned med depression eller lignende igen, kan de vælge at indlægge sig selv, eller også bliver de tvangsindlagt, hvis det er slemt eller nødvendigt. Det sker ofte, at en patient kommer tilbage og jeg har snakket med en sygeplejerske fra Psykiatrien i Risskov, som fortale, at de faktisk også tit har patienter, som indlægger sig selv igen, selvom de er raske, uden egentligt at have en grund til det. Bare fordi de godt kan lide at være der, og det giver dem en vis tryghed, at folk omkring dem er uddannet til at hjælpe dem, så de er sikre på at de ikke falder tilbage til de gamle rammer.